Kærlighed, vold og fatale psykoser!

I forbindelse med min kommende roman, hvor kærlighed, vold og sindslidelse er grundtemaet, ønsker jeg at komme i kontakt med kvinder der er i et voldeligt forhold, er på vej væk derfra, ikke kan komme videre, eller allerede er på den anden side af et sådant forløb. 

Landsorganisation af Kvindekrisecentre - LOKK - fortæller: 

Der er 29.000 kvinder i Danmark der lider under den ene eller anden form for vold. Det kan være fysisk, psykisk, sexuelt, materielt eller økonomisk.

Partnervold går under mange betegnelser, men er kendetegnet ved vold mellem to parter, der indgår i et forhold. 

Har du mod på at fortælle dele af din historik og svare på spørgsmål, som kan bidrage til romanens troværdighed. I det hele taget hjælpe med til at tabuet vold bliver aflivet, så kontakt mig venligst via Facebook, under private meddelelser.

Uddrag fra romanen:

- Det gik da fint, synes du ikke?

Kopperne og resten af banankagen, som jeg bagte i formiddags og overtrak med chokolade, står stadig på sofabordet. Byron drikker af sin kop. Gæsterne er lige gået.

- Jo, det gjorde det vel.

Byron vender hovedet mod mig, stirrer på mig.

-   Hvad mener du?

-   Jo, men det gik godt.

-   Hvorfor sagde du så, vel?

Den gamle, tunge lænestol jeg sidder i, bliver som en del af mig. Det er behageligt at være tung og robust.

Han rejser sig. Går over mod mig. Griber om min hals. Presser den og hovedet tilbage mod ryglænet, bliver ved med at presse. Jeg er ikke tung mere.

-   Hvorfor sagde du så, vel?

Jeg sparker, skubber til bordet, hører porcelænet falde på gulvet, banker de knyttede næver ind i siden på Byron. Hæse lyde stødes ud af min mund. Jeg kommer fri, hoster, løber gennem stuen, hører at han trækker livremmen ud af sine jeans. Han vælter noget. Jeg kigger tilbage. Det er den blå due. Jeg løber hen og vil samle den op.

  

husholdningsarbejdsvers

jeg står og stryger

det ryger

ud af røven på mig

af den energi

jeg har

jeg ikke får brugt

på at stryge

de skide plettede hvide duge 

Morgenstund har ord i mund

jeg ser ud i himlen 

sætter mit hår op 

som en malkepige 

jeg har aldrig malket 

vi havde grise

jeg sidder på min bog 

og det nye testamente 

og mediterer 

det er ikke bekvemt 

måske skal jeg gå i kirke

min mor stak sin arm 

ind i soens skede 

hvis en pattegris 

sad på tværs 

fra siden ser jeg 

gammel ud 

mine kussehår er stadig røde

jeg tænker på Gitte 

og plukker mine øjenbryn 

bare jeg lader ordene lande 

er jeg rolig 

og høre Asta Olivia Nordenhof 

hele tiden 

jeg kan ikke få fat i bogen 

det er stadig godt vejr

PÅ VEJ

Hver gang jeg kommer øjenmakeup på tænker jeg på det burde skrives i nutid, at jeg ikke har fået det skrevet ned endnu og ved heller ikke hvorfor jeg skal. Jeg tørrer køleskabsdøren af. Børnene sover endnu, det hele er klar. Jeg har der bedst når jeg er aktiv. Det skal være parat, brillerne på hovedet, så jeg ikke skal lede når det falder mig ind. En trang til at dokumentere nuet, det er fra scenen, at være ril stede i momentet. Det kan ses, kan det læses?

Det er lige på et hængende hår, at jeg når det.  Hvis jeg når det? Jeg har ikke mere papir, så jeg bruger min telefon. Jeg ville gerne vide om toget også holder på Dammtor. Hvis jeg ikke når det har jeg er problem. Gad vide om det er fordi jeg godt kan lide spændingen, som den mand skrev til mig? Der er kun 14 minutter til toget kører og jeg er stadig ikke på banegården og ved ikke hvilket spor toget kører fra. Der er ikke plads til at tænke over andet. Hvorfor siger man hængende hår? Håret holdt, jeg sidder i toget til Aarhus. 

Anette Sørensen Habel

+49/151 2124 2342

anettehabel@t-online.de

www.anettehabel.dk

www.anettehabel.blogspot.dk

Vild Med Ord - søndag den 8. er jeg på!

- Og jeg glæder mig til kl. 14.50 hvor journalisten og jeg træder ind på Pavillonscenen, med blussende kinder (jeg i al fald) og dundrende hjerte. Spotlyset vil brænde, blænde mig så jeg ikke kan se den store menneskeskare (mor, du kommer da?) og jeg vil svare dybt og klogt på Stephanie's fiktive - personlige spørgsmål til min debutroman Ormen i æblet.

Kom og vær med (hvis min mor nu ikke kommer!) hep, smid med tomater, lyt, stil spørgsmål og svar skal du få, måske, hvis tvivlen, skylden ikke hænger for lavt over scenen - temaer der vil blive hængt ud, luftet og til evig tid være fugtige.  

Tjek uddrag fra bogen