Om mig


Jeg er færdig med min roman - Somme tider er en cigar bare en cigar - og i tiden til den udkommer (alt er uklart) vil jeg igen begynde at blogge om temaet, som romanen beskæftiger sig med: Partnervold. 
Jeg vil stille spørgsmål: Hvad er det? Hvor starter det? Lever vi alle i det på en eller anden måde? 
Sætte billeder ind. Skrive om hvem jeg er og hvad der rører sig i mig. Smide små bider af romanen og relevante links på, og høre hvad du har at sige om det hele.

Ellers er jeg er født i 1967 og opvokset på en gård i Skovsby på Fyn.
Er uddannet skuespiller på HB-Studio i New York, hvor jeg boede i tre år. I 1995 tog jeg tilbage til Danmark, arbejdede på små scener i København, med film og TV og egne projekter.
Siden 2001 har jeg boet i Hamborg, hvor jeg skriver, laver speak og teaterprojekter.
Jeg debuterede i 2012 med romanen Ormen i æblet.
Weibsbilder - Anthologie, udkom i marts, 2015 i Tyskland. Mit bidrag er Im Café (Cafébesøg)

Alt hvad jeg rører ved tager udgangspunkt i mig selv. På en direkte måde. Jeg kan ikke leve uden at udforske de rum jeg består af, og har et evigt behov for at dokumentere hvad jeg opdager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar